Cache

Hvad er cache og hvorfor er det vigtigt for en webshop?

Support-billede
By Vadskær
more than 2 weeks ago
Approx. {eight} minutes

Cache stammer oprindeligt fra det franske ord "caché", der betyder "at gemme".

Ganske kort kan man sige, at cache er en teknik til at øge hastigheden på hjemmesider. Men hvordan fungerer det så? Det får du svaret på her.

Når en bruger taster din URL ind i sin browser, så sker der rent praktisk dét, at brugerens internetudbyder siger til din webserver "hey... vi vil gerne se denne hjemmeside". Din webserver går så i gang med at "grave den frem". Når man "graver en webshop frem" på en webserver, så skal din server først til at spørge databasen "Hvilke produkter og kategorier ligger egentigt på forsiden?".

Så svarer databasen på det.

"Ahh... så skal jeg lige bruge navn, pris, ét billede, en URL og en lagerstatus på alle produkterne", siger serveren så.

Databasen skal så til at slå de oplysninger op og servere til serveren.

Det hele foregår naturligvis lynhurtigt, men ofte er der mange databaseopslag og andre "udregninger", der skal foregå.

I stedet for at man gør alt det her, hver gang en bruger skal bruge en side på webshoppen, så kan man undersøge hvordan hjemmesiden ser ud lige nu og gemme det. Altså gemme hele hjemmesiden, så når en bruger kommer forbi, så får han bare dét, man har gemt. Man slipper nu for alle de opslag.

Der er selvfølgelig den ulempe, at hvis produktet er udsolgt, så vil det stadig fremgå på forsiden. Så derfor skal man ikke bruge en tre dage gammel cache til den slags. Men det løser man med at "bygge sin cache" med jævne mellemrum. Man kan sagtens bygge cachen uden at der er en bruger forbi hjemmesiden. Så din webserver kan bygge cachen f.eks. hvert kvarter. Så skal man kun lave de databaseopslag fire gange i timen i stedet for hver gang en besøgende kommer. Og alle de besøgende får en hurtigere hjemmeside.


Har Shoporama cache?

Det kan vi garantere dig, at vi har. Vi har endda udbygget funktionen, så vi har to typer af cache, man kan aktivere. Det betyder, at du kan cache en blok af en hjemmeside. Enten noget, der er meget tidskrævende at bygge eller noget, der ikke ændrer sig ret tid. Det kan man med fordel cache over længere tid.

Det er også derfor du ofte vil opleve Shoporama shops som værende meget hurtigere end andre shops.

Hvornår bør man bruge cache?

Vores anbefaling er at du altid bruger cache. Men særligt ved spidsbelastninger som f.eks. Black Friday og hvis du kører udsalg vil det være en god idé at aktivere din cache.

We know online marketing in Shoporama

We've been working with online marketing ourselves for decades. As the only shop system in the country, we have spoken multiple times at conferences such as Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Marketing, E-commerce Manager, Ecommerce Day, Web Analytics Wednesday and many more.

This website uses cookies.

We use cookies to personalize content and ads, provide social media features, and analyze our web traffic.

Information about your use of our website is also shared with our partners within social media, advertising, and analysis, who may combine them with other data from your interactions with their services.

Read more about our cookies