Bestil opringning

Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt

Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Retargeting

Retargeting er en annonceringsmetode, hvor du viser annoncer til personer, der allerede har besøgt din webshop. Det minder dem om dine produkter og trækker dem tilbage for at gennemføre et køb.

Hvad er retargeting?

Retargeting (også kaldet remarketing) er en form for online annoncering, der målretter annoncer mod personer, der tidligere har interageret med din webshop. Når en besøgende kigger på et produkt uden at købe, kan du vise dem en annonce for netop det produkt, når de efterfølgende scroller på Facebook, Instagram eller andre sider.

Det er en af de mest effektive annonceformer, fordi du rammer folk, der allerede kender dit brand og har vist interesse for dine produkter.

Hvordan fungerer retargeting?

  1. En besøgende lander i din webshop og browser produkter
  2. En tracking-pixel (Facebook Pixel, Google Ads tag e.l.) registrerer besøget og de sete produkter
  3. Den besøgende forlader din shop uden at købe
  4. Når vedkommende efterfølgende bruger Facebook, Instagram, YouTube eller andre sider, vises dine annoncer med de produkter, de kiggede på
  5. Den besøgende klikker på annoncen og vender tilbage til din shop — forhåbentlig for at købe

Typer af retargeting

Dynamisk produktretargeting

Den mest effektive form for webshops. Annoncerne viser automatisk de specifikke produkter, den besøgende kiggede på, lagt i kurven eller lignende. Kræver et produktfeed og en korrekt opssat pixel.

Standard retargeting

Generelle annoncer vist til alle, der har besøgt din webshop, uden at tilpasse indholdet til den enkeltes adfærd. Nemmere at opsætte, men mindre effektivt.

Kurv-retargeting

Specifikt rettet mod folk, der har lagt produkter i kurven uden at gennemføre købet. Denne gruppe har den højeste købsintention og konverterer typisk bedst.

Eksisterende kunde-retargeting

Vis annoncer til kunder, der allerede har købt, med relaterede produkter, nyheder eller tilbud. Også kaldet opsalg eller krydssalg.

Retargeting-platforme

  • Meta (Facebook/Instagram): Den mest brugte retargeting-platform for webshops. Dynamisk produktretargeting via Facebook Pixel og produktkatalog.
  • Google Ads (Remarketing): Vis retargeting-annoncer på Google Display Netværk, YouTube og i Gmail. Google kalder det "remarketing".
  • TikTok: Retargeting via TikTok Pixel — voksende platform med stærk rækkevidde hos yngre målgrupper.
  • Pinterest: Visuelt retargeting for produkter i livsstils- og inspirationskategorier.
  • Criteo: Specialiseret retargeting-platform med stærk dynamisk produktoptimering.

Retargeting i Shoporama

Shoporama gør retargeting nemt med indbyggede integrationer:

  • Facebook Pixel + Conversions API: Sporer ViewContent, AddToCart og Purchase automatisk.
  • Google Ads tracking: Konverteringssporing og remarketing-tags.
  • TikTok, Pinterest, Snapchat pixels: Indbygget support for alle store platforme.
  • Produktfeeds: Automatiske feeds til Facebook, Google Shopping m.fl. som bruges til dynamisk retargeting.

Best practices for retargeting

  • Segmentér dine målgrupper: Vis ikke den samme annonce til alle. Folk der har set et produkt, tilføjet til kurv og købt skal behandles forskelligt.
  • Sæt frekvensgrænser: Begræns antallet af gange en person ser den samme annonce. Over 5-7 visninger pr. uge kan blive irriterende.
  • Brug tid som faktor: Retarget aggressivt i de første 3-7 dage (hvor købestillingen stadig er varm) og reducer derefter.
  • Ekskludér købere: Vis ikke produktannoncer til folk, der allerede har købt produktet. Ekskludér Purchase-målgruppen fra dine retargeting-kampagner.
  • Tilbyd incitament: For kurv-abandoners kan en lille rabat eller gratis fragt være nok til at lukke salget.

Retargeting og privatlivsbeskyttelse

Retargeting er under pres fra privatlivstiltag som GDPR, ITP (Safari) og Apples ATT. For at opretholde effektiv retargeting:

  • Implementér server-side tracking (Conversions API) som supplement til browserpixels
  • Sørg for korrekt cookie-samtykke
  • Hold dine målgrupper opdaterede og rens inaktive brugere ud

Vi kender online markedsføring i Shoporama

Vi har selv arbejdet med online markedsføring i flere årtier. Vi har som det eneste shopsystem i landet talt flere gange på konferencer som Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Markedsføring, E-commerce manageren, Ehandelsdagen, Web Analytics Wednesday og mange flere steder.

Se hele ordbogen