Overhold lovkrav med miljødata
EU-lovgivningen stiller stigende krav til producenter og importører om at registrere og indberette miljødata for deres produkter. Med Shoporamas indbyggede miljødata-modul kan du registrere alle relevante miljøoplysninger direkte på hvert produkt — og eksportere dem samlet til brug ved EPR-indberetning.
Emballageregistrering
Registrer emballagevægten pr. produkt fordelt på materialetyper:
- Papir/pap — Papkasser, indlægssedler, fyldmateriale i pap
- Plast — Plastposer, bobleplast, krympefolie
- Metal — Metalemballage, dåser, aluminiumsfolie
- Glas — Glasflasker, glasemballage
- Træ — Trækasser, paller
- Andet materiale — Tekstil, kompositmaterialer m.m.
Alle vægte angives i gram pr. enhed, hvilket gør det nemt at beregne den samlede emballagemængde baseret på dit salg.
Elektronik (WEEE)
Sælger du elektronik? Registrer WEEE-data direkte på produktet:
- Vægt af elektronisk enhed (uden batteri) i gram
- WEEE-kategori — vælg mellem officielle kategorier som IT-udstyr, husholdningsapparater, belysningsudstyr, legetøj m.fl.
Batterier
Indeholder dine produkter batterier? Registrer batteridata med følgende felter:
- Batterivægt i gram (samlet pr. produkt)
- Batteritype — Lithium-ion, Lithium-polymer, NiMH, Alkaline, knapcelle m.fl.
- Integreret eller aftageligt — Angiv om batteriet kan fjernes af slutbrugeren
EPR-registrering og eksport
Du kan registrere dit producent-/EPR-registreringsnummer (fra fx Emballageretur, Elretur eller Batteriretur) direkte på produktet. Derudover kan du tilføje interne noter om datakilde eller særlige bemærkninger.
Når du skal indberette, kan du eksportere en summeret miljødata-fil baseret på dine ordrer. Vælg en periode eller et ordrenummer-interval, og Shoporama genererer en CSV-fil med alle relevante miljødata.
Import og bulk-opdatering
Har du mange produkter? Miljødata kan også håndteres via import, så du kan opdatere miljødata for hele dit sortiment på én gang. Felterne følger med i produkteksporten, så du kan redigere i et regneark og importere tilbage.
Kom i gang
- Åbn et produkt i admin og find sektionen Miljø m.m.
- Aktiver miljødata med checkboxen
- Udfyld de relevante felter for emballage, elektronik og/eller batterier
- Gem produktet
- Brug Ordrer → Eksporter miljødata til at generere summerede rapporter