Dellevering
En dellevering er, når en ordre sendes af sted ad flere omgange, fordi ikke alle varer kan sendes samtidig. Kunden har bestilt én gang og betaler én gang, men varerne kommer i to eller flere pakker. Det sker typisk, når en af varerne er i restordre hos leverandøren, og butikken ikke vil lade resten af ordren vente.
Ordet bruges også om den enkelte forsendelse. "Første dellevering" er den pakke, der sendes nu, og resten følger senere. En dellevering ændrer ikke på, hvad kunden har købt eller betalt. Den er en registrering af, hvad der rent faktisk er gået ud ad døren hvornår.
Alternativet er at splitte bestillingen i to ordrer. Det giver kunden to ordrenumre på ét køb, to fakturaer i regnskabet, og et spørgsmål om, hvordan fragten skal fordeles mellem dem. Derfor holder de fleste systemer, inklusive Shoporama, fast i én ordre og lægger pakkerne ovenpå som en registrering.
I Shoporama beholder ordren én pris, én faktura, ét betalingstræk, og én leveringsadresse, og den skifter først til Sendt, når alle varer er afsendt. Det betyder, at fakturanummer, hævning af betalingen, og overførsel til regnskabsprogrammet sker præcis én gang, ved den sidste pakke. Kunden får en mail for hver pakke med netop den pakkes varer og sporingsnummer, og i ordrelisten kan du se, hvor langt hver ordre er nået. Læs mere i artiklen Dellevering: send en del af ordren nu og resten senere.
Vi kender online markedsføring i Shoporama
Vi har selv arbejdet med online markedsføring i flere årtier. Vi har som det eneste shopsystem i landet talt flere gange på konferencer som Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Markedsføring, E-commerce manageren, Ehandelsdagen, Web Analytics Wednesday og mange flere steder.