GTM – Google Tag Manager
Hvad er Google Tag Manager?
Google Tag Manager (GTM) er en gratis tag management-platform, der lader dig tilføje og administrere tracking-koder (tags) på din hjemmeside via en webbaseret brugerflade, uden at du skal redigere koden direkte. Det gør det nemt at styre Google Analytics, Meta Pixel, konverteringssporing og andre scripts ét samlet sted. Tags udløses af triggers og henter deres data fra sidens dataLayer.
GTM for webshops
For webshops er GTM særligt nyttigt til:
- E-commerce tracking med GA4 (produktvisninger, tilføj-til-kurv, køb)
- Konverteringssporing for Google Ads og Meta
- Remarketing-tags til annoncering
- A/B-test og personaliseringsværktøjer
GTM findes også i en server-udgave, hvor containeren kører på en server i stedet for i browseren. Læs mere under server-side GTM.
GTM og Shoporama
Vil du bruge din egen GTM-container, indsætter du GTM-koden fra Google som et HTML-felt under Webshop → HTML-felter, placeret sidst i <head>. Derefter styrer du selv alle tags, triggers og variabler i din container. Se guiden til HTML-felter.
Du behøver dog slet ikke en GTM-konto for at spore din webshop. Shoporamas indbyggede sporing opsætter selv alle e-handelshændelser: Du indtaster blot dine id'er til fx GA4, Meta, og Google Ads under Webshop → Sporing, så sender Shoporama hændelserne automatisk, også server-side. Læs mere i guiden til sporing i din Shoporama-webshop.
De to løsninger bør ikke køre samtidig, da de samme hændelser ellers kan blive talt dobbelt.
Vi kender online markedsføring i Shoporama
Vi har selv arbejdet med online markedsføring i flere årtier. Vi har som det eneste shopsystem i landet talt flere gange på konferencer som Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Markedsføring, E-commerce manageren, Ehandelsdagen, Web Analytics Wednesday og mange flere steder.