Hvilke templates bruges til hvilke mails?
Komplet oversigt over alle mail-templates i Shoporama – ordrebekræftelser, forladte kurve, returlabels, produktanmeldelser og meget mere.
Shoporama bruger en række mail-templates til automatisk at sende mails til dine kunder. Alle templates ligger i dit temas templates/mails/-mappe. Hvis en template ikke findes i dit tema, sendes den pågældende mail ikke.
Tip: Du kan indstille hvornår de tidsbaserede mails skal sendes under Indstillinger → Mails i dit admin-panel. Læs mere om indstillinger for transaktionelle mails.
Ordre-relaterede mails
invoice.html
Ordrebekræftelsen, der sendes til kunden når ordren er betalt. Indeholder et link til kundens faktura.
invoice_dropshipping.html
Ordrebekræftelse til dropshipping-adresser. Bruges i stedet for invoice.html når ordren sendes som dropshipping.
order_sent.html
Sendes til kunden når du ændrer ordrens status til "sendt". Kan indeholde track-and-trace-link. Kan fravælges per fragtmetode.
order_ready_for_pickup.html
Sendes til kunden når ordren er klar til afhentning i butik.
order_picked_up.html
Sendes til kunden når ordren er afhentet.
order_credit.html
Sendes når der oprettes en kreditnota på en ordre.
Marketing og opfølgning
after_purchase.html
Opfølgningsmail efter ordren er afsendt. Du indstiller hvor mange timer efter statusskiftet mailen sendes. Velegnet til at opfordre kunder til at anmelde shoppen på Trustpilot eller Facebook.
basket_mail.html
Sendes til brugere, der har påbegyndt checkout og udfyldt deres mailadresse, men ikke gennemført købet. Effektiv til at genaktivere kunder, der forlod indkøbskurven.
payment_mail.html
Sendes til brugere, der nåede til betalingsvinduet men ikke gennemførte betalingen. Mailen indeholder et direkte link til betalingen.
product_review_mail.html
Opfordrer kunder til at anmelde de produkter, de har købt. Indeholder direkte links til anmeldelsessiderne.
Lager
in_stock_mail.html
Sendes automatisk til kunder, der har tilmeldt sig besked om et udsolgt produkt, når varen kommer på lager igen.
Returneringer
return_label.html
Sendes til kunden med returlabel, når en returlabel oprettes på en ordre.
return_received.html
Sendes til kunden som bekræftelse på, at returnerede varer er modtaget.
Brugerkonto
user-welcome-mail.html
Velkomstmail der sendes når en kunde registrerer sig i din webshop.
user-reset-password-mail.html
Sendes når en kunde bruger "glemt password"-funktionen til at nulstille sin adgangskode.
user-points-expires-mail.html
Notifikation til kunder om, at deres loyalitetspoint snart udløber.
Opbygning af en mail-template
Alle mail-templates bruger Smarty-syntaks og er opbygget med en if/else-blok, der adskiller emnefeltet fra mailens indhold:
<{if $subject}>
Her står emnelinjen
<{else}>
Her er selve mailens indhold
<{/if}>
Når Shoporama sender mailen, renderes templaten to gange: først med $subject = true for at hente emnelinjen, og derefter uden for at hente mailens body.
Relaterede artikler
Hvilke mails sender Shoporama til mine kunder?
Oversigt over automatiske mails Shoporama sender til dine kunder – ordrebekræftelse, forladte kurve, track-and-trace, produktanmeldelser og meget...
Blacklist - Bloker uønskede ordrer
Lær hvordan du bruger Shoporamas blacklist-funktion til at blokere spam-ordrer og uønskede kunder ved at blackliste email, telefonnummer eller...
Indstillinger for transaktionelle mails
Sådan indstiller du hvornår Shoporama automatisk sender transaktionelle mails som forladte kurve, betalingspåmindelser og produktanmeldelser.