Hvordan laver jeg redirects?

Guide til at lave redirects i Shoporama både med og uden regulære udtryk

Support-billede
Af Morten Vadskær
for mere end 2 uger siden
Ca. 2 minutter

I denne artikel kan du læse om, hvad et redirect er, hvorfor du laver det og hvordan du laver redirects i Shoporama. 

Hvad er et redirect?

Et redirect svarer til at du sætter et "Vi er flyttet"-skilt i en fysisk forretning. Hvis din butik flytter fra Algade 15 til Nørregade 42, så vil du i vinduet i Algade 15 sætte et skilt med "Vi er flyttet til Nørregade 42". Så kan dine kunder, leverandører m.m. gå derover. På samme måde kan man gøre på en webserver. Lad os antage, du havde et shopsystem, hvor du ikke selv kunne styre dine URL'er og så har du en kategori med bobslaeder som ligger på adressen dinwebshop.dk/collections/bobslaeder
Nu synes du (og i særdeleshed din SEO-mand) at det her "collections" er noget fjollet noget at have i en URL i 2020. Så du vil bare gerne have det til at være på dinwebshop.dk/bobslaeder
Men andre sider linker jo til den gamle URL. Og det er også dén søgemaskinerne kender. Så hvis du bare ændrer URL'en, så vil en helt masse "gå forgæves" og ramme din 404 side. Der udover vil du også miste den linkværdi, som de sider, der linker til dig giver med. Og det er her redirects kommer ind i billedet. Her kan man sætte en regel op, der siger "når nogen besøger dinwebshop.dk/collections/bobslaeder så send dem over til dinwebshop.dk/bobslaeder". Dét er en redirect.
Man kan så sende forskellige værdier med denne her redirect. Man kan sende værdien "det her er en permanent adresseændring" eller "det her er en midlertidig adresseændring". I Shoporama benytter vi kun dén, der hedder "permanent adresseændring" (som rent teknisk kaldes en 301 redirect). 

Hvordan laver man redirects i Shoporama?

I Shoporama kan du både lave klassiske redirects og regulære udtryk redirects.
De klassiske tager kun f.eks.  /collections/bobslaeder og sender videre. Men måske har du linket til det i et nyhedsbrev og har en url, der hedder /collections/bobslaeder?utm_source=newsletter og så er det jo en helt ny URL. For at sende den videre, så skal man lave et redirect som "regulært udtryk". Det betyder, at man f.eks. skriver "sendt alt, der starter med /collections/bobslaeder" videre.

Dette website bruger cookies

Vi benytter cookies til at tilpasse indhold og annoncer, vise sociale mediefunktioner, og analysere vores webtrafik.

Oplysninger om din brug af vores hjemmeside deles også med vores partnere inden for sociale medier, annoncering, og analyse, som kan kombinere dem med andre data fra dine interaktioner med deres tjenester.

Læs mere om vores cookies