Guide til at skifte fra Smarty 2 til Smarty 4 og hvorfor det er smart
Smarty er et sprog, som bl.a. bliver brugt til at lave din webshop med.
Det bliver – ligesom al anden IT – opdateret fra tid til anden. For at gøre det hurtigere og for at forbedre sikkerheden.
Her i 2023 er der kommet en version af Smarty, der hedder 4. Den har vi gjort tilgængelig på Shoporama. Mange kan allerede skifte fra Smarty 2 til Smarty 4 uden at der går noget galt på webshoppen. Så her kan du læse, hvordan du gør.
Vigtigt: Når du har skiftet til Smarty 4, så sørg for at teste din shop bagefter. Særligt hvis du har nogle specielle løsninger kodet på din shop.
Klik på tandhjulet oppe i højre hjørne.
Lidt nede på siden finder du feltet "Smarty". Her er en dropdown, hvor du kan ændre 2 til 4.
Klik herefter på "Gem og nulstil cache".
Når du har skiftet, så sørg for at surfe lidt rundt på siden og kontrollér, at alting virker.
Smarty 4 er sikrere og hurtigere end Smarty 2. Smarty 4 kan afvikles på PHP 8 og det er hurtigere, sikrere og mere fremtidssikkert end PHP 7. Så det er uundgåeligt, at vi på et tidspunkt skal over på PHP 8 og dermed skal alle webshops over på Smarty 4 før eller siden.
PHP er det sprog, som Shoporama er lavet i.