I dit arbejde med online markedsføring vil du helt sikkert støde på begrebet Click Through Rate eller CTR som det også bare forkortes. Her kan du læse, hvad det er
Click Through Rate bliver brugt både i Google Ads, SEO, Facebook Ads og email marketing. Du kan næsten ikke undgå at støde på Click Through Rate hvis du arbejder med online markedsføring (og det gør du jo i den grad, hvis du har en webshop).
Begrebet er heldigvis ret nemt at beregne og er en af de faktorer, du ofte arbejder på at forbedre. Lad os tage et eksempel.
Når folk søger efter noget i Google får de som regel 10 resultater. De fleste klikker på det øverste. Forestil dig at 100 mennesker søger på "schweizerkniv". De 30 af dem klikker på det øverste resultat. 21 af dem klikker på andet resultat. Det betyder, at det øverste resultat har en Click Through Rate på 30% og det andet resultat har en Click Through Rate på 21%.
For at udregne Click Through Rate skal du altså tage antallet, der klikker på det og dividere med antallet, der har set annoncen eller resultatet. Derefter ganger du med 100 for at gøre det til procent.
Lad os tage et nyt eksempel på at udregne din Click Through Rate.
Du sælger hundefoder og kører to forskellige Facebook Ads. Den ene annonce viser et billede af en labrador hundehvalp, der spiser. Den anden annonce viser et billede af hundefoderet.
Hundehvalp annoncen er vist til 12.000 danskere.
Der er 479, der har klikket på annoncen med hundehvalpen. Dividerer du 479 med 12.000 får du 0,0399. Det tal skal du gange med 100 for at få procent. Det giver dig en Click Through Rate på 3,9%.
Annoncen med hundefoderet er der 13.500, der har set og heraf har de 520 klikket på den. For at udregne Click Through Rate skal du dividere 520 med 13.500. Det giver 0,0385 og for at lave det til procent, skal du gange med 100 og får dermed en Click Through Rate på 3,85%.
Det vil sige, at din Click Through Rate på billedet med hundehvalpen er højest.
Havde du blot klikket på antal klik, så ville du måske fejlagtigt tænkt "jeg har fået 520 besøgende fra annoncen med hundefoderet og kun 479 besøgende fra annoncen med hundehvalpen. Så annoncen med hundefoderet er bedst". Men det er jo ikke nødvendigvis tilfældet, da den med hundehvalpen relativt giver flere besøgende.
Men der er andre parametre i spil...
For tænk hvis at annoncen med hundefoderet konverterer meget bedre. Det kan tænkes, at de besøgende, der har klikket på hundefoderet har en konverteringsrate på 4% og de, der klikker på hundehvalpen kun konverterer med 2,3%. Så giver det måske alligevel mening at fortsætte med annoncen med hundefoderet.
Så der er mange parametre i spil, når du optimerer annoncer, titles og meta descriptions m.m.
Click Through Rate er bare én af dem.
We've been working with online marketing ourselves for decades. As the only shop system in the country, we have spoken multiple times at conferences such as Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Marketing, E-commerce Manager, Ecommerce Day, Web Analytics Wednesday and many more.