EPC

Mange affiliate marketers bruger måleenheden EPC til at vurdere om en webshops program er interessant for dem.

Support-billede
By Vadskær
more than 2 weeks ago
Approx. {eight} minutes

Både webshopejere og affiliate marketers ønsker at tjene mest muligt ved deres indsats. Det er jo helt naturligt.

EPC er én af de måleenheder affiliate marketers bruger, når de vurderer om de vil benytte en webshops program. Her skal du se et eksempel på hvordan man udregner EPC og hvorfor affiliate marketers finder EPC interessant.

EPC står for "Earnings Per Click" – dvs "hvad tjener man per klik" (eller per besøgende, man sender videre). Lad os se på et eksempel. Hvis en webshop har en EPC på 1,45, så betyder det at man i snit skal regne med at tjene 1,45 per besøgende, man sender i webshoppen. Tallet er naturligvis beregnet ud fra de mange 1000 som forskellige affiliate marketers sender. Så hvis der er 10 marketers, der hver sender 3.000 besøgende over f.eks. 3 måneder, så modtager shoppen ialt 30.000 besøgende fra marketers. Hvis webshoppen har en konverteringsrate på 2, så vil det blive til 600 kunder (da 2% af 30.000 er 600). Hvis gennemsnitsordren er 320,00, så vil det være 600*320,00 = 192.000,00. Hvis shoppen udbetaler 8% til sine marketers, så vil den ialt betale 8% af 192.000,00 og det er 15.360,00. Det beløb skal så divideres med 30.000, da det er antallet af besøgende de marketers sender videre. Og det giver et tal på 0,51.

Det betyder at webshoppen har en EPC på 0,51.

Hvad kan man bruge EPC til?

Dét, en marketer kigger på, er "hvor mange penge tjener jeg, hvis jeg sender 1000 besøgende?". De er ikke så interesserede i "hvad tjener jeg på at sende én bruger videre?". De kigger så at sige på den lange bane.

Hvis f.eks. shop A betaler 15% til sine affiliates og shop B kun betaler 10%, så vil de fleste nok have en tendens til at vælge shop A. Men hvis du får at vide, at shop B konverterer dobbelt så godt, som shop A, så betyder det jo at du pludselig leverer dobbelt så mange konverteringer ved at sende dine besøgende til shop B og så bliver shop B's program pludseligt mere interessant.

Derfor kan det som webshop ejer godt betale sig at arbejde med sin ordrestørrelse og sin konverteringsrate. Derved vil man få en høj EPC og være mere attraktiv for affiliate marketers.

We know online marketing in Shoporama

We've been working with online marketing ourselves for decades. As the only shop system in the country, we have spoken multiple times at conferences such as Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Marketing, E-commerce Manager, Ecommerce Day, Web Analytics Wednesday and many more.

This website uses cookies.

We use cookies to personalize content and ads, provide social media features, and analyze our web traffic.

Information about your use of our website is also shared with our partners within social media, advertising, and analysis, who may combine them with other data from your interactions with their services.

Read more about our cookies