Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

MobilePay Checkout

Guide til at opsætte MobilePay Checkout som betalingsmulighed i din Shoporama-webshop.

Læsetid: ca. 3 minutter
Shopejer

MobilePay Checkout giver dine kunder mulighed for at betale hurtigt med MobilePay — uden at udfylde adresseoplysninger manuelt. Integrationen fungerer via QuickPay.

Forudsætninger

1. Aktivér MobilePay Checkout i Shoporama

  1. Gå til Betalingsgateways i admin
  2. Opret en ny gateway eller rediger en eksisterende
  3. Sørg for at "mobilepay" er angivet under betalingsmetoder
  4. Markér feltet "Hent kundeadresse fra MobilePay/PayPal"
  5. Klik Gem
QuickPay-betalingsgateway i Shoporama-admin med feltet Betalingsmetoder markeret med rød ramme, udfyldt med 3d-creditcard og 3d-mobilepay
Betalingsmetoderne angives som en kommasepareret liste på QuickPay-gatewayen under Integrationer og Betalingsgateways. Her er feltet markeret med rød ramme og indeholder mobilepay.

2. Tilføj MobilePay-knap i dit tema

Du skal tilføje en knap i din kurv-template (basket.html) der sender kunden til MobilePay Checkout. Knappen skal submitte variablen invoice_address_selection via POST til /basket:

<input type="submit" name="invoice_address_selection"
       value="Betal med MobilePay Checkout"
       class="btn btn-primary" />

Tip

Du kan tjekke om din shop understøtter MobilePay Checkout med en if-sætning: <{if $webshop->hasInvoiceAddressSelection()}>. Knappen vises så kun, når det er aktiveret.

3. MobilePay fra andre sider (valgfrit)

Du kan også tillade kunder at gå direkte til MobilePay Checkout fra andre sider end kurven, fx produktsiden. Opret en formular der POST'er til /basket:

<form action="/basket" method="post">
  <input type="submit" name="invoice_address_selection"
         value="Hurtig betaling med MobilePay" />
</form>

Vigtigt at vide

Bemærk

MobilePay Checkout ændrer fundamentalt, hvordan ordreoplysninger indhentes. Shoporama modtager først kundens adresseoplysninger efter betalingen er gennemført — og oplysningerne kan ikke verificeres på forhånd. Hold derfor ekstra øje med, at kundernes oplysninger er valide.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bliver telefonnummeret ikke udfyldt automatisk i MobilePay?

MobilePay understøtter ikke længere forudfyldning af telefonnummer fra webshoppen. Kunden skal selv taste sit nummer første gang de betaler med MobilePay fra en PC. Nummeret huskes dog i browserens cache til næste gang. Fra mobil sendes kunden direkte til MobilePay-appen, hvor det ikke er relevant.

Læs mere: Telefonnummer i MobilePay.

Har du brug for hjælp med opsætningen? Kontakt os på support@shoporama.dk.