Kontur: 60 boghandlere fik én webshop med klik og hent
Sådan blev cirka 60 selvstændige bogbutikker bundet sammen i ét online butiksvindue, uden at miste den lokale forretning, lageret eller kassen.
Vi er særligt glade for samarbejdet med Shoporama, fordi de kombinerer høj faglighed med en oprigtig forståelse for vores forretning og behov. De er lydhøre, løsningsorienterede og formår at omsætte komplekse ønsker til konkrete funktioner, der virker i praksis.
Derudover har de været hurtige til at reagere, når der har været behov for justeringer – også i pressede situationer – og de møder udfordringer med engagement frem for begrænsninger. Samarbejdet er præget af fleksibilitet, god dialog og en fælles ambition om at skabe den bedst mulige løsning.
Udfordringen: 60 selvstændige boghandlere, én fælles webshop
Kontur er en boghandlerkæde med cirka 60 selvstændige butikker fordelt over hele Danmark. Hver butik har sin egen hverdag, sit eget lager og sin egen kasseløsning, og det skal de blive ved med. Spørgsmålet var, hvordan kæden kunne stå samlet online uden at fjerne den lokale frihed.
Det krævede en webshop der ikke bare er en butik, men et fælles butiksvindue for hele kæden, hvor kunderne kan se hvad der er på lager i den nærmeste boghandel, vælge klik og hent, og opleve en tæt kobling mellem online og fysisk handel.
60 lagre, 60 byer, på samme produktside
Kontur bruger Shoporamas lagerlokationer i bredeste forstand: Hver fysiske boghandel er en selvstændig lokation med sit eget lager. Når kunderne kigger på fx Mercedes-snittet, kan de med det samme se hvilke butikker der har bogen stående lige nu, og vælge at hente den i deres lokale boghandel.
Det er præcis det Amazon ikke kan matche: bogen klar over disken i din egen by i morgen.
- ✓ Lager pr. butik, synligt for kunderne i realtid
- ✓ Klik og hent gratis i kundens valgte boghandel
- ✓ Hver butik beholder sit lokale særpræg, sin kassesystem og sit lager
- ✓ Bestillinger rutes automatisk til den rette butik eller distributør
Kunderne vælger boghandel med live lagerstatus.
Sådan binder Shoporama online og fysisk butik sammen
Konturs webshop er bygget i tæt samarbejde med Gelinde, der har stået for det skræddersyede tema og den integration der binder webshoppen sammen med Konturs egne systemer. Resultatet er én webshop der fungerer som ét samlet udstillingsvindue for kædens cirka 60 boghandlere, uden at de mister deres lokale lager, kasseløsning eller selvstændighed. Når kunderne lægger en ordre, sender Shoporama den i realtid videre til Kontur-platformen via vores standard REST API, og Kontur afgør med det samme, hvem der skal pakke og sende.
Beslutningen tages automatisk i en fast prioriteret rækkefølge: Har kunderne valgt klik-og-hent i en bestemt butik, går ordren direkte dertil. Er der knyttet en lokationsmarkering til ordren, respekteres den. Ellers tjekker systemet, om hele ordren kan ekspederes fra distributørens centrallager (DBK), hvilket er den hurtigste vej for en almindelig pakke. Kun hvis hverken klik-og-hent eller centrallager passer, finder systemet en lokal Kontur-butik, der har varerne stående, og lader den sende.
Bestiller kunderne bøger fra både DBK og forlagsdistributøren Dafolo i samme ordre, splittes flowet automatisk: Dafolo-delen rutes via et eget XML-flow, mens resten håndteres af DBK eller en lokal butik. Annulleringer følger samme logik baglæns, så de altid lander det rette sted: hos butikken, hos distributøren eller begge dele.
Resultatet er ét sammenhængende købsflow ud mod kunderne, og et stykke skjult automatik, der sparer kæden for manuel sortering, fejltildelinger og dobbeltarbejde i dagligdagen.
Hvad integrationen leverer
- ✓ Klik-og-hent på tværs af cirka 60 lokale boghandlere
- ✓ Automatisk valg mellem centrallager, lokal butik og specialdistributør
- ✓ Mixede ordrer splittes og rutes hver for sig, så kunderne ikke mærker det
- ✓ Lokal lagerstatus pr. butik direkte på produktsiden
- ✓ Annulleringer rutes korrekt afhængigt af hvem der har ordren
Konturs webshop i praksis: kampagner og kategorier
Hvad får kæden ud af det
Den fysiske butik bliver et konkurrenceforspring
Med klik-og-hent bliver de mange butikker til afhentningssteder over hele landet. Kunderne får bogen i deres lokale boghandel, ofte hurtigere end en pakke kan nå frem.
Én platform, fuld selvstændighed
Hver butik beholder sit ejerskab, sin kundekontakt og sit lokale særpræg, men slipper for at drive sin egen webshop-stak. Kæden får skala, butikken får frihed.
Distributørerne er bygget ind, ikke boltet på
DBK og Dafolo taler direkte med Shoporama. Lagerstatus, bestillinger og forsendelser kører automatisk, så kæden ikke skal taste ordrer manuelt mellem systemer.
Online og butik er samme forretning
Lager, kunder og ordrer lever ét sted. Slut med at stå med en kunde i butikken, mens webshoppen sælger den sidste vare bag ryggen af medarbejderen.
Trine fra Kontur fortæller
Som boghandlerkæde med omkring 60 selvstændige butikker har vi haft et klart behov for en webshopløsning, der ikke blot fungerer teknisk, men som reelt afspejler den måde, vores forretning er bygget op på. Hver butik har sin egen hverdag, sine egne systemer og sin egen lagerstyring, og derfor var det afgørende for os at finde en løsning, der kunne samle det hele digitalt – uden at gå på kompromis med fleksibiliteten i den enkelte butik.
Ambitionen har været at skabe en webshop, hvor kunderne får et reelt indblik i den lokale butik: de kan se, hvad der er på lager i den enkelte butik, vælge klik og hent og opleve en tæt kobling mellem online og fysisk handel. Samtidig har det været vigtigt, at butikkerne selv kan arbejde aktivt med deres online salg – håndtere ordrer, klargøre afhentninger og sende varer afsted, når det er nødvendigt. Det stiller store krav til både brugervenlighed og integrationer, da løsningen skal fungere på tværs af forskellige kasseløsninger og arbejdsgange.
Det har derfor ikke været en standardopsætning, men en løsning, der i høj grad er udviklet og tilpasset vores behov. Undervejs har vi haft fokus på at bygge noget, der giver mening i praksis – ikke bare på papiret. Det betyder, at mange funktioner er blevet formet i tæt dialog med butikkerne, så systemet understøtter den virkelighed, de står i hver dag.
Processen har været længerevarende og har krævet tålmodighed fra alle parter. Vi har arbejdet i mindre etaper, hvor vi løbende har udviklet, testet og justeret funktioner, så løsningen gradvist er blevet stærkere og mere gennemarbejdet. I den proces har Shoporama været en særdeles vigtig samarbejdspartner. De har været imødekommende, lydhøre og meget behjælpelige i forhold til at få forløbet til at glide så gnidningsfrit som muligt – også når kompleksiteten har været høj.
Det, der særligt har kendetegnet samarbejdet, er deres tilgang til udfordringer. Hvor der kunne opstå problemer, har de set muligheder og taget fat med en løsningsorienteret og engageret tilgang. Samtidig har de været hurtige til at reagere, når der har været behov for justeringer, hvilket har været afgørende – især i perioder, hvor det har været vigtigt at kunne handle hurtigt.
Resultatet er i dag en webshopløsning, der er tæt integreret med butikkernes daglige arbejde og som skaber en naturlig sammenhæng mellem online og fysisk handel. Det er en løsning, der ikke er "one size fits all", men som er bygget specifikt til vores kæde og den måde, vi driver forretning på. Det giver både en bedre oplevelse for kunderne og et mere smidigt workflow i butikkerne.
Vi er samtidig stadig i udvikling. Løsningen bliver løbende forbedret og udvidet, og vi ser et stort potentiale i det videre samarbejde. Vi glæder os over den relation, vi har opbygget, og ser frem til de kommende projekter, hvor vi sammen med Shoporama fortsat kan styrke webshoppen som et vigtigt supplement til butikkerne – og som et stærkt online butiksvindue for hele kæden.
Et "mellem-admin" der binder webshop, butikker og distributører sammen
Ved siden af selve webshoppen har vi bygget et dedikeret administrationspanel til Kontur, et "mellem-admin" der lever mellem Shoporama, distributørerne og de fysiske butikker.
Status, distributør, butik og afregning på samme skærm.
Login, lokationstag og fragtmetoder pr. boghandel.
Over 170.000 titler styres direkte herfra.
Kataloget på over 170.000 bogtitler vedligeholdes løbende automatisk via et eksternt feed fra distributørerne. Kontur kan i mellem-admin'et finkæmme katalogtet, vælge hvilke titler der skal ud i webshoppen, justere rabat- og priskategorier og holde øje med hvilke bøger der ligger på distributørens centrallager kontra det enkelte butikslager.
Ordrerne fra Shoporama lander i samme panel: de kan filtreres på status, distributør, butik og afregning, downloades til CSV, eller dykkes ned i én ad gangen, med fuldt overblik over hvor i flowet ordren befinder sig, og hvad fordelingen mellem boghandel og kæde ser ud til at blive.
De cirka 60 boghandler administreres samme sted: hver butik har sit eget login, sit lokationstag (der binder den til et lager i webshoppen) og sine egne fragtmetoder. Dertil kommer logning, overførselsregler, distributør-håndtering (DBK og Dafolo) og et live flow-diagram, så Kontur til enhver tid kan se hvad der sker med en konkret ordre.
- ✓Bog-katalog med 170.000+ titler
- ✓Ordreoversigt og afregning
- ✓Butiksstyring med login pr. boghandel
- ✓Lager- og lokationsstyring
- ✓DBK- og Dafolo-flow
- ✓Overførselsregler og log
Gelinde
Konturs webshop er bygget af Gelinde. Shoporama-design og -udvikling med transparente priser, fri support og hurtige svar.
Har I et komplekst kæde-setup?
Komplekse setups kræver en samtale, ikke en gratis prøve. Tag fat i os, så finder vi sammen ud af, om Shoporama er den rette løsning for jer.