Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Inkluderet i alle pakker

Anbefalinger der er bygget ind i webshoppen

"Andre så også" og "Andre købte også" uden ekstern tjeneste og uden ekstra pris. Fem typer, opsat på få minutter, og statistik der viser hvad det giver.

Læs mere

De fleste kunder køber én vare og går igen. Anbefalinger viser dem den næste, mens de stadig er i butikken. Det er de bokse du kender fra alle større webshops: "Andre så også" under produktet, og "Andre købte også" i kurven.

Forskellen er at du ikke selv skal koble varer sammen i hånden. Shoporama regner ud fra din egen butiks data hvilke produkter der hører sammen, og viser dem der hvor de gør mest gavn.

Fem typer, så du kan vælge efter siden

  • Andre så også – hvad andre besøgende kiggede på i samme besøg. Stærkest på produktsider.
  • Andre købte også – hvad der faktisk er købt sammen på rigtige ordrer. Stærkest i kurven, hvor kunden allerede har besluttet sig.
  • Relaterede produkter – de varer du selv har valgt, hvis du hellere vil bestemme.
  • Populære lige nu – mest solgte de seneste 90 dage. God på forsiden, i en tom kurv og på en tom søgning.
  • Kundens senest sete – den enkelte besøgendes egen historik.

Er du i tvivl, så lad modulet stå på Automatisk. Så vælger det selv efter sidetype: produktsider viser "Andre så også", kurven viser "Andre købte også", og søgning og 404 viser "Populære".

Opsat på få minutter

Anbefalinger er et modul i Sidedesigneren. Du trækker det ind på den side det skal stå på, sætter overskrift og type, og gemmer. Boksen bruger dit eget produktkort-design, så billeder, priser, tilbudsmærker, lagerstatus og "Læg i kurv"-knappen ser ud præcis som i resten af butikken.

Et godt udgangspunkt er tre bokse: "Andre så også" på produktsiden, "Andre købte også" i kurven, og "Populære lige nu" på forsiden.

Virker også før du har data

Den klassiske sværhed ved anbefalinger er de første uger, og hvert nyt produkt du opretter. Der er ingen adfærd at regne på, og de fleste løsninger falder derfor tilbage til de samme bestsellere på hver eneste side.

Shoporama fylder op i lag i stedet. Er der ikke adfærdsdata nok, bruges først hvad der er købt sammen med varen, derefter varer der ligner den målt på kategori, mærke, egenskaber og prisleje, så populære varer i samme kategori, og først til allersidst butikkens mest solgte. Et produkt du oprettede i går får altså også anbefalinger der hænger sammen med varen.

Du kan se hvad det giver

Under Statistik → Anbefalinger får du visninger, klik, klikrate, ordrer og attribueret omsætning, både samlet og fordelt på de fem typer, med daglig graf og CSV-eksport.

Tallet er bevidst konservativt. En vare tæller kun med hvis kunden har klikket på den i en anbefalingsboks og køber netop den vare inden for syv dage. Visninger uden klik giver aldrig omsætning, og de øvrige varer i ordren tæller ikke med. Vi har valgt den model fordi et tal du kan stole på er mere brugbart end et højere tal du er nødt til at tage forbehold for.

Uden at koste hastighed

Siden leveres uden anbefalinger, og boksen hentes bagefter, så den aldrig forsinker den første visning. Der reserveres plads på forhånd, så siden ikke hopper når varerne lander. Der hentes ingen eksterne filer, koden fylder omkring 5 KB, og svaret caches. Sider med anbefalinger kan stadig caches statisk præcis som før.

Også i dit eget tema

I Shoporamas indbyggede temaer er anbefalinger et modul i Sidedesigneren. Har du fået lavet dit eget tema, kan du stadig få dem ind uden at redigere kode: du angiver en CSS-selector i administrationen, vælger om boksen skal ind før, efter eller inde i det element, og gemmer. Findes elementet ikke på en side, sker der ingenting, så det er ufarligt at prøve sig frem. Er du udvikler, kan du placere boksen præcist med et tag i templaten.

Indbygget, ingen ekstra app

Anbefalinger er en fast del af Shoporama. Du skal ikke installere en app, betale pr. visning, eller sende et produktfeed til en ekstern tjeneste. Funktionen er vores svar på anbefalingsværktøjer som Clerk.io og Nosto, bare uden den løbende udgift og uden at dine kundedata forlader platformen. Du slår det til og er klar.

Vil du bruge "Andre så også", skal besøgsstatistik være slået til under Konto → Webshop. De øvrige typer virker uanset. Se også vejledningen til at komme i gang.

Prøv det helt gratis — ingen binding

Start din gratis prøveperiode i dag og oplev selv hvordan denne feature kan løfte din webshop. Ingen kreditkort påkrævet.

Se alle features