Customer Lifetime Value


Customer Lifetime Value kaldes som regel blot CLV og er ét meget værdifuldt tal at kende – og lige så vanskeligt at beregne.


Ville det ikke være fantastisk, hvis du vidste præcis, hvor meget en kunde ville være værd for dig, første gang du møder kunden? Det er dét, spørgsmål, som nøgletallet Customer Lifetime Value skal prøve at besvare. Altså: Hvor værdifuld er kunden over hele kundens "levetid i din forretning".


Kunder stopper jo på et tidspunkt med at handle ved dig. Enten flytter de, deres behov ændrer sig eller de vælger en anden forretning at handle i. Men ofte vender X % af dine kunder tilbage og handler mere ved dig. Det er dette tal, X, som vi gerne vil kende. Dels vil vi gerne vide, hvor mange gange de ender med at handle ved dig og hvor stor en gennemsnitsordre, de placerer. Altså "hvad tjener jeg på denne kunde over hele perioden?"


Kender du det tal, så er det væsentligt nemmere for dig at arbejde med din markedsføring. Hvis du ved, at folk lægger for 3800,- i din butik de næste 3 år, så vil du nok være mere tilbøjelig til at betale 100,- for at få dem ind i butikken første gang. Men hvis du tror, de kun lægger 350,- ved første handel, så kan det godt gøre lidt ondt at betale 100,- i annoncering for det første køb.


Hvordan beregner man CLV?


Der er et utal af modeller til at beregne CLV. Nogle siger f.eks. at hvis en kunde har "været væk" fra din forretning i 2 år, så skal kunden tælle med som en ny kunde. Men det vil man jo næppe sige i f.eks. bilbranchen, hvor det er helt normalt, at man har en bil i 5 år før man vender tilbage til sin bilforhandler og skal have en ny. Driver du derimod et supermarked, så skal din kunde helt vende tilbage indenfor 2 år. Så du skal kigge på at finde en model, der passer til din forretning, når du beregner CLV for dine kunder.


Når du har en webshop er det noget nemmere at beregne, end når du har en fysisk forretning. For her har du noget, du kan identificere dine kunder på (deres adresse, navn og emailadresse). I Shoporama har vi indbygget en funktion, der holder øje med hvor tit dine kunder handler igen i din webshop baseret på deres email adresse. Du finder tallet forrest på dit dashboard. Her kan du se, hvor stor en procentdel af dine kunder de seneste 6 måneder, der har handlet tidligere i din webshop.


Læs mere om:

Copyright 2024 Shoporama

Dette website bruger cookies

Vi benytter cookies til at tilpasse indhold og annoncer, vise sociale mediefunktioner, og analysere vores webtrafik.

Oplysninger om din brug af vores hjemmeside deles også med vores partnere inden for sociale medier, annoncering, og analyse, som kan kombinere dem med andre data fra dine interaktioner med deres tjenester.

Læs mere om vores cookies