Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Udnyttelsesgrad

Udnyttelsesgrad er, hvor stor en del af den mulige tid noget faktisk er i brug, målt i procent. Ved udlejning er det de dage, dine ting er lejet ud, delt med de dage, de kunne have været lejet ud.

Sådan regner du udnyttelsesgraden

Du tæller de dage, tingene har været i brug, og deler med de dage, de kunne have været i brug:

Udnyttelsesgrad (%) = udlejede dage ÷ mulige dage × 100

De mulige dage er antal enheder gange antal dage i perioden. Lejer en kunde to enheder på samme tid, tæller hver dag to gange.

Eksempel

Du har 2 telte. November har 30 dage, så der er 2 × 30 = 60 mulige dage. Det ene telt er lejet ud to weekender fra fredag til søndag, altså 3 + 3 dage, og det andet en uge fra mandag til fredag, altså 5 dage. Det giver 11 udlejede dage, og udnyttelsesgraden er 11 ÷ 60 × 100 = 18,3 %.

Hvad bruger du tallet til?

  • Skal du købe flere enheder? Ligger udnyttelsen højt i lange perioder, siger du sandsynligvis nej til kunder, fordi alt er ude. Så kan en enhed mere betale sig. Ligger den lavt hele året, har du måske flere enheder, end du har brug for.
  • Prissætning: Er tingene næsten altid ude, kan prisen være for lav. Står de meget stille, kan en lavere pris eller et tilbud i de stille uger give flere udlejninger.
  • Sæson: Festtelte er ude om sommeren og står stille om vinteren. Ser du udnyttelsen måned for måned, kan du se, hvornår du har travlt, og hvornår der er tid til fx vedligeholdelse.

Udnyttelsesgraden siger ikke noget om, hvad du tjener. En ting med høj dagspris og lav udnyttelse kan tjene mere end en billig ting, der altid er ude. Se derfor også på omsætningen pr. enhed.

Belægningsgrad

I hoteller, feriehuse, og på campingpladser kaldes det samme tal belægningsgrad eller belægningsprocent. Her er det de solgte overnatninger delt med dem, der kunne have været solgt. Om maskiner i en produktion taler man tit om kapacitetsudnyttelse.

Udnyttelsesgrad i Shoporama

Har du produkter i en udlejningsprofil, finder du under Statistik → Udlejning nøgletallet Udnyttelsesgrad for den periode, du vælger, og en tabel med udnyttelsen for hvert produkt og hver variant. Vælg fx Sidste 12 mdr. for at se hele sæsonen. Sådan regner Shoporama:

  • Udlejede dage er antallet på ordrelinjen gange de lejedage, der ligger i perioden. Første og sidste dag tæller begge med. Går en udlejning fra 29. november til 2. december, tæller kun 29. og 30. november med i november.
  • Mulige dage er antal enheder gange periodens dage.
  • Ubetalte ordrer tæller med, fordi enhederne er optaget, selv om kunden ikke har betalt endnu. Annullerede ordrer og kreditnotaer tæller ikke med.
  • Enheder er det nuværende lagertal, altså det antal du ejer i dag. Har du købt flere i løbet af perioden, bliver udnyttelsen for tiden før købet lidt for lav.

Produkter, der aldrig er lejet ud, står med 0 %. Kolonnen Pr. enhed i tabellen viser omsætningen delt med antal enheder, og grafen Booket fremadrettet viser belægningen uge for uge de næste 26 uger, så du kan se, hvad der allerede er booket.

Læs mere om begrebet udlejning, og se hvordan du sætter det op i artiklen om udlejning.

Vi kender online markedsføring i Shoporama

Vi har selv arbejdet med online markedsføring i flere årtier. Vi har som det eneste shopsystem i landet talt flere gange på konferencer som Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Markedsføring, E-commerce manageren, Ehandelsdagen, Web Analytics Wednesday og mange flere steder.

Se hele ordbogen