Opsæt Klaviyo integration
Guide til at opsætte Klaviyo-integration med din Shoporama-webshop for automatiserede email-flows.
Shoporama har en Klaviyo-integration der automatisk synkroniserer kundedata, ordrer og produkter til Klaviyo for avancerede email-flows.
Opsætning
- Opret en konto hos Klaviyo
- Find din Private API Key i Klaviyo under Account → Settings → API Keys
- I Shoporama: gå til Mailingliste i venstremenuen
- Vælg Klaviyo som type i mailinglistens opsætning
- Indsæt din Klaviyo API-nøgle
- Klik Gem
Klaviyo aktiveres altså via Shoporamas mailingliste-modul, ikke som et selvstændigt integrationsmenupunkt.

Hvad synkroniseres?
- Kunder – nye kunder synkroniseres automatisk til Klaviyo
- Ordrer – ordredata sendes til Klaviyo til segmentering og flows
- Produkter – produktdata til brug i anbefalinger og emails
Hvilke hændelser sender Shoporama til Klaviyo?
Klaviyo bygger flows og segmenter på hændelser, som i Klaviyo hedder metrics. Shoporama sender to slags: hændelser fra butikken, mens kunden kigger rundt, og hændelser fra ordrer. Hver slags har sin egen indstilling under Mailingliste.
Hændelser fra butikken
Sendes når Indsæt automatisk trackingkode i dit tema er slået til:
- Viewed Product: kunden ser en produktside. Med produktets navn, pris, brand, kategorier, billede og link.
- Viewed Category: kunden ser en kategoriside. Med kategoriens navn, id, billede og link. Forsiden tæller ikke med.
- Added to Cart: kunden lægger en vare i kurven.
- Started Checkout: kunden er i kurven eller checkout. Med varerne, beløbet og et link tilbage til kurven.
Når kunden har skrevet sin e-mail i checkout, kobler Klaviyo besøget til kundens profil. Så kan hændelserne også bruges i flows til kunder, der ikke er logget ind.
Hændelser fra ordrer
Sendes når Brug events er slået til. Det kræver, at du har indsat din private nøgle:
- Placed Order: en ordre er oprettet.
- Ordered Product: én hændelse for hver vare i ordren.
- Paid: ordren er betalt.
- Status: ordren skifter status. Statussen står i navnet, fx Status: sent.
- Add label og Remove label: en ordrelabel bliver tilføjet eller fjernet, fx Add label: VIP.
- Added to Cart: sendes også herfra, når kunden har oplyst sin e-mail.
Bruger dit tema sin egen Klaviyo-kode?
Nogle temaer, fx Alaska, har Klaviyo indbygget. Så skal den automatiske trackingkode normalt være slået fra, og temaet sender selv kun Added to Cart. Viewed Product, Viewed Category og Started Checkout kommer altså ikke med. Har du brug for dem, så skriv til os på support@shoporama.dk.
Flows du kan opsætte
Med Klaviyo-integrationen kan du opsætte automatiske email-flows som:
- Velkomstflow – hilsen til nye kunder
- Forladt kurv – påminding til kunder der ikke gennemførte købet
- Forladt browsing – påmindelse til kunder der har kigget på produkter eller kategorier uden at købe
- Post-purchase – opfølgning efter køb
- Win-back – reaktivering af inaktive kunder
Tip
Se også Heysender som alternativ email-marketing platform med Shoporama-integration.
Har du brug for hjælp? Kontakt os på support@shoporama.dk.
Relaterede artikler
Opsæt Heysender integration
Guide til at opsætte Heysender-integration, så dine transaktionelle mails understøtter DMARC, SPF og har bedre levering.
Brevo-integration nyhedsbrevstilmelding fra din webshop
Sådan kobler du din Shoporama-webshop til Brevo (tidligere Sendinblue), så nye nyhedsbrevstilmeldinger automatisk lander i Brevo. Læs hvad...
HeyLoyalty integration
Guide til opsætning af HeyLoyalty i Shoporama til e-mailmarketing med automatisk synkronisering af abonnenter og ordredata.
Relaterede features
Email marketing software
Email marketing software er værktøjet til at sende nyhedsbreve og automatiserede kampagner. Shoporama har et komplet, indbygget nyhedsbrevssystem...
Email marketing
Integrer med Klaviyo, Brevo, Mailchimp, Ubivox eller Campaign Monitor, eller brug Shoporamas eget nyhedsbrevssystem. Automatisk synkronisering og...
Nyhedsbrevssystem – send professionelle nyhedsbreve direkte fra Shoporama
Indbygget nyhedsbrevssystem med A/B test, segmentering, produktblokke og statistik. Integrerer med Brevo, Klaviyo og HeyLoyalty. Inkluderet i...