Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Søgefunktionen i Shoporama

Alt du skal vide om Shoporamas søgefunktion — hvordan den virker, hvad der søges i, og hvordan du optimerer den.

Læsetid: ca. 3 minutter
Shopejer

Der er indbygget en søgefunktion i Shoporama. Den kan bruges på forskellige måder, og her forsøger vi at afdække de spørgsmål, du måtte have i forhold til søgefunktionen.

Hvad søger søgefunktionen efter?

Når en bruger laver en søgning på din webshop, søges der i:

  • Produkter
  • Kategorier
  • Landingssider
  • Blogindlæg

Søgningen kigger som standard på navn, beskrivelser og de ekstra søgeord, du har tilføjet til produktet. Ønsker du også at søge på SKU, GTIN og andre felter, kan du aktivere det under indstillinger.

Indstillinger for søgningen

Du finder søgeindstillingerne under Indstillinger (tandhjulet) og derefter "Søgning" i venstre side. Her kan du tilpasse hvordan søgningen opfører sig:

  • Wildcard-søgning - Søg på ord der starter med søgningen i stedet for kun komplette ord. Hvis en kunde søger på "kjol" vil den også finde "kjole" og "kjoler".
  • Præcise søgninger - Slå dette til hvis søgningen ikke skal prøve at matche lignende ord og stavefejl. Nyttigt hvis du har produkter med meget specifikke navne.
  • Søg i alle felter (inkl. SKU) - Udvider søgningen til at inkludere alle felter på produktet. Bemærk at det kan gøre søgningen lidt langsommere.
  • Søg i navn, SKU-nummer og GTIN - En hurtigere variant der kun søger i produktnavn, varenummer og GTIN. Velegnet til B2B-shops hvor kunder ofte søger på varenummer.
  • Søg i statiske sider - Inkluderer indholdet fra statiske sider (fx "Om os", "Betingelser") i søgeresultaterne.
  • Vis produkter på lager først - Når denne er aktiveret, vises produkter der er på lager altid før udsolgte produkter i søgeresultaterne. Relevans-rækkefølgen bevares inden for hver gruppe, så de mest relevante lagervarer vises først, efterfulgt af de mest relevante udsolgte varer.

Sådan gør du din søgefunktion bedre

Folk søger på mange forskellige måder. Det du kalder morgenkåbe kalder de måske badekåbe. Når man tilføjer stavefejl og flertalsformer, er der mange søgemuligheder at arbejde med.

Derfor har du mulighed for at tilføje ekstra søgeord til dine produkter. Gå ind på produktet, vælg fanebladet "Søgning" og skriv dine ekstra søgeord i feltet "Valgfrie ord til intern søgning på shoppen". Skriv et søgeord per linje og klik "Gem".

Bemærk

Der kan gå op til 24 timer inden ændringer i søgeord slår igennem, da søgningerne caches for bedre performance.

Kan jeg udelukke produkter fra søgningen?

Ja. Gå ind på produktet, klik på fanebladet "Søgning" og sæt flueben i "Ignorer i søgning på webshop".

Kan jeg få Ajax-søgning på min shop?

Ja, Ajax-søgning (live søgeresultater mens du skriver) er tilgængeligt i vores nyere temaer som Delaware og Montana. Har du et ældre tema, kan en udvikler implementere det.

Søgeanalyse og nul-søgninger

Shoporama har indbygget søgeanalyse, hvor du kan se hvad dine kunder søger efter, og hvilke søgninger der ikke giver resultater. Læs mere i vores artikel om nul-søgninger og søgeanalyse.

Har du brug for hjælp? Kontakt os på support@shoporama.dk.