Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Inkluderet i alle pakker

Produkt-personalisering i Shoporama

Lad kunderne skrive navn, vælge farve, eller uploade deres eget design på produktsiden. Svarene følger ordren hele vejen til pakkebordet.

Læs mere
Lad kunderne skrive et navn, vælge en farve, eller uploade deres eget design direkte på produktsiden. Svarene følger ordren hele vejen til pakkebordet.

Broderede bamser, graverede smykker, dåbsgaver med dato, navneskilte til børnehaven. Sælger du varer, kunden selv sætter navn på, har du indtil nu skullet klare dig med et kommentarfelt eller en mail frem og tilbage bagefter. Det behøver du ikke længere.

Felter kunden udfylder, direkte på produktsiden

Du opretter felterne på produktprofilen og sætter flueben i "Kunden udfylder". Alle produkter, der bruger profilen, får felterne med det samme, så du slipper for at rette produkter enkeltvis.

  • Tekst til navne, datoer, og hilsner
  • Ja/nej til tilvalg som gaveindpakning
  • Liste af værdier når kunden skal vælge mellem faste muligheder
  • Tal til antal og mål
  • Fil-upload til kundens eget logo eller design

Du bestemmer, om feltet er obligatorisk, hvor langt svaret må være, og hvilken hjælpetekst kunden ser i det tomme felt. Er feltet obligatorisk, kan varen ikke lægges i kurven, før kunden har udfyldt det.

Produktside i webshoppen med størrelsesvalg, et tekstfelt til navn, og en afkrydsning til gaveindpakning
Kundeinput-felterne lægger sig ind på produktsiden sammen med de almindelige valg.

Svarene følger ordren hele vejen

Det, kunden skriver, står på ordrelinjen: i kurven, på ordrebekræftelsen, på ordren i administrationen, på pluklisten, i ordrelisten, i CSV-eksporten, og i REST API'et. Der er aldrig tvivl om, hvad der skal broderes, når ordren pakkes, og ingen skal lede i mails efter det.

Sikker håndtering af kundens filer

Uploadede filer ligger uden for webshoppens offentlige filer og kan kun hentes af dig via linket på ordren. Der accepteres kun billeder og PDF på maks. 10 MB, og indholdet kontrolleres ved upload. Filer fra kurve, der aldrig bliver til ordrer, rydder systemet selv op efter.

Virker i Shoporamas temaer fra dag ét

Felterne vises automatisk i Montana, MontanaB2B, Delaware, DelawareDK, Alaska2, og California. Washington understøtter alle felttyper undtagen fil-upload. Bruger du et specialudviklet tema, skal din temaudvikler tilføje felterne på produktsiden.

Prøv det helt gratis — ingen binding

Start din gratis prøveperiode i dag og oplev selv hvordan denne feature kan løfte din webshop. Ingen kreditkort påkrævet.

Se alle features