Et shopsystem bygget til SEO
God SEO handler om mere end bare at skrive gode tekster. Det handler om hastighed, struktur, teknisk setup og de rigtige værktøjer. Shoporama giver dig alt det – uden at du behøver at være teknisk ekspert.
Lynhurtig hastighed
Hastighed er en af Googles vigtigste rankingfaktorer. Shoporama er bygget til at være ekstremt hurtig:
- Billeder serveres automatisk i WebP-format, der fylder op til 90% mindre end JPG
- Alle shops kører med HTTP/2 og avanceret caching
- Typiske loadtider på under 600 millisekunder
Dynamiske tags – altid friske titles
Hold dine titles og meta descriptions opdaterede uden manuelt arbejde. Med dynamiske tags kan du indsætte variabler der automatisk opdateres:
- [YEAR] – Erstattes med det aktuelle år
- [MONTH] – Erstattes med den aktuelle måned
- [SEASON] – Erstattes med den aktuelle sæson (forår, sommer, efterår, vinter)
- [PRICE] – Erstattes med produktets aktuelle pris
Skriv f.eks. "Bedste løbesko ([SEASON] [YEAR])" og Shoporama sørger automatisk for at det altid viser den rigtige sæson og årstal.
Pæne og SEO-venlige URLs
Du bestemmer selv, hvad dine URLs skal hedde. Ingen kryptiske stier som /collections/loebecykler eller /shop/frontpage.html – bare rene, læsbare URLs som både brugere og Google elsker.
Dynamiske kategorier og landingssider
En af Shoporamas mest kraftfulde SEO-funktioner er dynamiske kategorier via landingssider. Du kan kombinere eksisterende kategorier til nye, målrettede sider:
- Opret en landingsside med fx navnet "Økologisk hvalpefoder"
- Opsæt regler der henter produkter fra flere kategorier samtidig
- Giv siden en SEO-venlig URL og skriv relevante tekster – eller brug den indbyggede AI-assistent
- Link til siden fra din navigation eller relateret indhold
På den måde kan du skabe mange flere indgangssider og fange longtail-søgninger uden at duplikere produkter.
Noindex og canonical
Du har fuld kontrol over, hvilke sider Google skal indeksere. Sæt noindex på sider der ikke skal vises i søgeresultaterne, og brug canonical-tags til at undgå duplikeret indhold.
Automatisk redirect-håndtering
Redirects er vigtige for at bevare linkværdi. Shoporama hjælper dig på flere måder:
- Opret 301-redirects med både faste URLs og regulære udtryk
- Når du sletter et produkt, spørger Shoporama om du vil redirecte til en anden side
- Hvis vi opdager tabte links (404-fejl fra eksterne sider), får du besked, så du kan oprette en redirect og bevare linkjuicen
Struktureret data (Schema.org)
Shoporama genererer automatisk Schema.org markup for produkter, breadcrumbs, virksomhedsinfo og anmeldelser. Det giver rich snippets i Google med stjerner, priser og lagerstatus – uden at du skal gøre noget.
Sitemap og hreflang
Shoporama genererer automatisk XML-sitemaps til Google. Har du en flersproget webshop, håndteres hreflang-tags automatisk, så Google ved hvilken sprogversion der skal vises til hvilke brugere.
AI-assistent til SEO-tekster
Har du brug for hjælp til at skrive SEO-optimerede tekster? Shoporamas indbyggede AI-assistent, drevet af ChatGPT, kan generere produkttekster, meta descriptions og kategori-beskrivelser direkte i admin.
Klar til at komme i gang?
Er du klar til en webshop der ligger knivskarpt i søgeresultaterne? Send en mail til support@shoporama.dk – vi hjælper dig gerne i gang.