Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Opret en rabatkode

Komplet guide til at oprette og administrere rabatkoder i Shoporama – procentrabat, fast beløb, fri fragt, begrænsninger og mere.

Læsetid: ca. 6 minutter
Shopejer

Oversigt

Rabatkoder (vouchers) er et effektivt markedsføringsværktøj der motiverer kunder til at handle. I Shoporama kan du oprette fleksible rabatkoder med forskellige typer rabat, begrænsninger og udløbsdatoer.

Opret en rabatkode

  1. Gå til Produkter → Gavekort i administrationen
  2. Klik Opret rabatkode
  3. Indtast en kode (eller lad systemet generere automatisk)
  4. Vælg rabattype og indstillinger (se nedenfor)
  5. Klik Gem

Opret rabatkoder via AI

Du kan oprette og styre rabatkoder direkte via en AI-assistent, så du slipper for at klikke dig gennem admin. AI'en kan oprette nye koder, opdatere eksisterende, slette dem du ikke længere vil bruge og give dig et overblik over de aktive koder. Du skriver bare hvad du vil have, og AI'en gør det.

Vil du have en kode der kun gælder én bestemt ordre, så er det værd at vide, at rabatkoder ikke teknisk kan bindes til en eksisterende ordre. Kunden indtaster koden i kassen. Til gengæld kan du opnå præcis samme effekt ved at oprette en kode, der enten kun kan bruges én gang totalt, eller kun kan bruges af én bestemt e-mail. Så er den i praksis "låst" til én ordre.

Eksempler på prompts du kan kopiere:

Opret en rabatkode på 15% der kun kan bruges én gang. Kald den TAK15.
Lav en kode på 200 kr. der kun virker for kunden med e-mail kunde@eksempel.dk, og kun én gang.
Vis mig alle aktive rabatkoder, og slet dem der er udløbet.

Læs mere om hvordan du kan styre din shop med en AI-assistent i artiklen Nu kan du styre hele din webshop ved at chatte.

Rabattyper

Du kan vælge mellem tre typer rabat, som kan kombineres:

  • Procentrabat – fx 10% rabat på hele ordren
  • Fast beløb – fx 50 kr rabat
  • Fri fragt – fragtomkostningerne fjernes

Du kan kombinere procentrabat eller fast beløb med fri fragt på samme kode.

Begrænsninger

Du kan begrænse rabatkoder på flere måder:

  • Antal gange – begræns hvor mange gange koden kan bruges i alt. Lad feltet være tomt for ubegrænset brug
  • Én gang pr. kunde – kunden kan kun bruge koden én gang (baseret på e-mailadresse)
  • Minimumskøb – koden virker kun hvis ordren er over et bestemt beløb
  • Udløbsdato – sæt en dato og tidspunkt for hvornår koden udløber
  • Specifikke kategorier – begræns koden til produkter i bestemte kategorier
  • Specifikke produkter – begræns koden til udvalgte produkter

Avancerede indstillinger

  • Tillad på tilbudsvarer – som standard kan koden ikke bruges på varer der allerede er sat ned. Aktiver denne indstilling for at tillade det
  • Tillad med kampagner – vælg om koden kan bruges sammen med aktive kampagner
  • Tillad med loyalitetspoint – vælg om koden kan bruges sammen med kundens loyalitetspoint
  • Gem restbeløb – hvis koden er for et fast beløb (fx 200 kr), kan restbeløbet gemmes til næste køb. Nyttigt til gavekort-lignende funktionalitet
  • Offentlig – gør koden synlig på din webshop (til generelle kampagner)

Opret flere koder på én gang

Du kan oprette op til 1.000 unikke koder på én gang:

  • Auto-generer – systemet opretter tilfældige koder
  • Upload fil – upload en tekstfil med én kode pr. linje

Koder oprettet samtidigt grupperes i en batch, som du kan eksportere som CSV.

Del en rabatkode

Du kan dele et direkte link der automatisk aktiverer koden i kundens kurv. Linket har formatet:

https://dinshop.dk/?voucher=DIN-KODE

Linket finder du i redigeringen af den enkelte rabatkode.

Aktivering i checkout

For at kunder kan bruge rabatkoder, skal funktionen være aktiveret under Indstillinger → Checkout → Aktiver rabatkoder. Når det er aktiveret, vises et felt i checkout hvor kunden kan indtaste sin kode.

Aktiver rabatkode via URL

Du kan aktivere en rabatkode automatisk ved at tilføje den som URL-parameter. Når en kunde besøger din shop via et link med ?voucher=KODE, tilføjes rabatkoden automatisk til kundens kurv.

Eksempel:

https://dinshop.dk/?voucher=SOMMER20

Det er nyttigt til kampagner i nyhedsbreve, sociale medier eller affiliate-links, hvor kunden ikke selv skal huske at indtaste koden.

Statistik over rabatkoder

Vil du vide hvilke rabatkoder der performer bedst? Under Statistik → Rabatkoder ser du antal gange hver kode er brugt, samlet rabatbeløb og omsætning, så du kan vurdere om dine kampagner tjener dig penge.

Har du brug for hjælp? Kontakt os på support@shoporama.dk.