Facebook pixel
Hvad er Meta Pixel?
Facebook Pixel, i dag officielt Meta Pixel, er et lille stykke JavaScript på din webshop. Pixlen registrerer, hvad besøgende gør: hvilke produkter de ser, hvad de lægger i kurven, og om de gennemfører et køb. Data sendes til Meta og bruges til at måle konverteringer og optimere dine annoncer på Facebook og Instagram. Uden pixel-data kan Metas algoritmer ikke optimere mod køb, og du kan hverken retargete besøgende eller bygge lookalike-målgrupper.
Hvad tracker pixlen?
Pixlen arbejder med standardhændelser, der er skræddersyet til webshops:
- ViewContent: En besøgende har set et produkt
- AddToCart: Et produkt er lagt i kurven
- InitiateCheckout: Kunden er gået til kassen
- Purchase: Et køb er gennemført, med ordreværdi og produkter
- Search: Der er søgt efter produkter
Hvad bruges data til?
- Retargeting: Vis annoncer til folk, der har set produkter eller efterladt en fyldt kurv
- Lookalike-målgrupper: Meta finder nye kunder, der ligner dine eksisterende købere
- Konverteringsoptimering: Annoncer vises til de brugere, der er mest tilbøjelige til at købe
Meta Pixel i Shoporama
Du sætter pixlen op under Webshop → Sporing: Indtast dit Pixel ID og en Access Token, som du finder i Meta Events Manager. Shoporama sender derefter automatisk alle vigtige e-handelshændelser, både fra browseren via pixlen og fra serveren via Conversions API. Hændelserne deduplikeres automatisk, og produkt-id'erne matcher dit produktfeed, så katalogmatch i Meta fungerer. Se opsætningen i artiklen om Facebook Conversions API.
Pixel og privatliv
Pixlen kræver cookie-samtykke under GDPR, og adblockers samt browserbegrænsninger som Safaris ITP reducerer, hvor meget den fanger. Derfor bør Conversions API altid køre som supplement: Serverhændelserne rammes ikke af browserens begrænsninger, så Meta får et mere komplet billede af dine konverteringer.
We know online marketing in Shoporama
We've been working with online marketing ourselves for decades. As the only shop system in the country, we have spoken multiple times at conferences such as Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Marketing, E-commerce Manager, Ecommerce Day, Web Analytics Wednesday and many more.