Model Context Protocol (MCP)
Model Context Protocol (MCP) er en åben standard, der gør det muligt for AI-assistenter som Claude at få direkte og sikker adgang til værktøjer, data og systemer — fx en webshop. Shoporama understøtter MCP, så du kan styre din butik ved at chatte med en AI på dansk.
Hvad er Model Context Protocol?
Model Context Protocol, typisk forkortet MCP, er en åben protokol udviklet af Anthropic (firmaet bag Claude). Den definerer en fælles måde, hvorpå AI-assistenter kan kommunikere med eksterne systemer: læse data, kalde funktioner og udføre handlinger.
I praksis fungerer MCP som en stikkontakt mellem AI'en og en tjeneste. Når Shoporama udstiller en MCP-server, kan AI-klienter som Claude tilslutte sig og bruge de værktøjer Shoporama gør tilgængelige, og som shopejeren har givet adgang til. Det spænder fra at oprette produkter til at trække statistik ud.
Hvorfor er MCP relevant for webshops?
Før MCP skulle hver AI-klient bygge sin egen integration til hver tjeneste. Det betød enten begrænset funktionalitet eller dyr custom-udvikling. Med MCP defineres integrationen ét sted, og alle MCP-kompatible AI'er kan bruge den.
For en webshopejer betyder det, at du ikke skal kode noget eller vedligeholde en integration. Du forbinder bare en AI-klient til din shop, og så kan AI'en hjælpe dig med daglig drift: oprette produkter, lave kampagner, redigere forsiden, hente salgstal og meget mere.
Hvilke AI-klienter understøtter MCP?
- Claude (Anthropic): fuld understøttelse i Claude Desktop, claude.ai, og mobil-appen
- Cursor: populær AI-kode-editor
- Cline, Goose, Cowork: andre MCP-kompatible klienter
- ChatGPT (OpenAI): delvis understøttelse via Custom Connectors
MCP i Shoporama
Shoporama har sin egen MCP-server indbygget. Den udstiller over 200 værktøjer til AI'en, alt fra product_create og order_list til stats_sales og page_builder_create_page. Serveren har også fem færdige prompts, fx Ugerapport og Indkøbsforslag, som klienten kan vise som genveje. Adgang sikres med OAuth 2.0 + PKCE, og hver handling logges i en audit-log.
Shoporamas MCP-server er godkendt og optaget i Claudes connector-bibliotek. Bruger du Claude, forbinder du derfor ved at finde Shoporama i biblioteket og klikke Connect, uden at kopiere en adresse. Opsætningen trin for trin står i Styr shoppen med AI, og Webshop med Claude viser, hvad du kan bruge forbindelsen til.
Sikkerhed
MCP-forbindelser i Shoporama bruger samme sikkerhedsstandard som banker og store cloudtjenester:
- OAuth 2.0 med PKCE, så ingen API-nøgler ligger i klartekst
- AI-klienten kan aldrig mere end den bruger der forbinder den, og shopejeren bestemmer for hvert område om den må læse og rette, kun læse, eller slet ikke har adgang
- Med Ekstra sikkerhed slået til venter ændringer med bivirkninger, fx mails til kunder, betaling, og permanent sletning, på shopejerens godkendelse
- Adgangen kan trækkes tilbage når som helst
- Audit-log med 90-dages historik, hvor udvalgte ændringer kan fortrydes
Sådan gør du i Shoporama
Guides der viser begrebet i praksis
Styr shoppen med AI: kom i gang med Claude og MCP
Forbind din Shoporama-shop med Claude fra Claudes connector-bibliotek eller via MCP, og bed den om at oprette ordrer,...
Tilpas hvilke værktøjer Claude må bruge i din shop
AI-auditloggen: se hvad AI har lavet i din shop
Auditloggen viser hver handling, en AI-assistent har udført i din webshop. Se hvad der logges, hvordan du filtrerer,...
Billeder fra Claude: send fotos og PDF'er direkte til din webshop
Vedhæft fotos og PDF'er i Claude på telefonen, i Claude Desktop, eller på claude.ai, og bed Claude lægge dem på dine...
Vi kender online markedsføring i Shoporama
Vi har selv arbejdet med online markedsføring i flere årtier. Vi har som det eneste shopsystem i landet talt flere gange på konferencer som Marketingcamp, SEOday, Shopcamp, Digital Markedsføring, E-commerce manageren, Ehandelsdagen, Web Analytics Wednesday og mange flere steder.