Buchen Sie einen Anruf

Füllen Sie das Formular aus und wir rufen Sie so schnell wie möglich zurück.

Wenn wir Sie nicht erreichen können, schicken wir Ihnen stattdessen eine E-Mail.

Haben Sie eine Support-Anfrage? Dann schicken Sie am besten eine E-Mail an support@shoporama.dk

Notsituation

Bei Notfällen oder Pannen können Sie eine SMS an unsere Notfall-Hotline senden

Telefon für den Bereitschaftsdienst (nur SMS)

+45 29 70 15 95

Senden Sie eine SMS mit den folgenden Informationen:

  • Ihr Name und Ihr Webshop
  • Beschreibung des Problems
  • Ihre Rückrufnummer

Anmerkungen: Dieser Service ist nur für kritische Situationen gedacht, in denen Ihr Webshop ausfällt oder schwerwiegende Probleme aufweist. Für regelmäßigen Support nutzen Sie bitte unsere normalen Supportkanäle.

Kategorier i din webshop

Lær at oprette og administrere kategorier i din Shoporama-webshop. Guide til hierarkisk struktur, SEO-indstillinger, import via CSV, sortering og tips til god kategoristruktur.

Læsetid: ca. 8 minutter
Schopejer

Kategorier er rygraden i din webshops navigation. De giver dine kunder et overblik over dit sortiment og hjælper dem med hurtigt at finde det, de leder efter. En velorganiseret kategoristruktur forbedrer både brugeroplevelsen og din synlighed i søgemaskiner.

Opret en ny kategori

  1. Gå til Kategorier i venstremenuen i admin.
  2. Klik på Opret ny kategori.
  3. Angiv et navn til kategorien.
  4. Vælg eventuelt en overordnet kategori, hvis den nye kategori skal være en underkategori.
  5. Klik Gem.

Kategorien oprettes med en automatisk genereret URL baseret på navnet. Du kan altid ændre URL'en efterfølgende.

Hierarkisk kategoristruktur

Shoporama understøtter kategorier i flere niveauer. Du kan oprette hovedkategorier og tilknytte underkategorier til dem. Det giver dig mulighed for at bygge en logisk træstruktur, fx:

  • Tøj (hovedkategori)
    • T-shirts
    • Bukser
    • Jakker
  • Sko (hovedkategori)
    • Sneakers
    • Støvler

Du ændrer en kategoris placering i hierarkiet via feltet Underkategori til på redigeringssiden. Bemærk at en kategori ikke kan sættes som underkategori til sig selv eller til en af sine egne underkategorier.

Redigér en kategori

Klik på en kategori i listen for at redigere den. Her finder du følgende felter og indstillinger:

  • Navn — Kategoriens navn, som vises i menuen og på siden.
  • Adresse (URL) — Den SEO-venlige URL til kategorien. Genereres automatisk fra navnet, men kan tilpasses.
  • Underkategori til — Vælg en overordnet kategori, eller vælg "Ingen" for en hovedkategori.
  • Beskrivelse A og B — To tekstfelter til kategoribeskrivelser. Typisk vises Beskrivelse A øverst og Beskrivelse B nederst på kategorisiden. Læs mere i Forskellen på beskrivelse A og B.
  • I menuen — Bestemmer om kategorien vises i webshoppens navigation.
  • Online — Styrer om kategorien er tilgængelig som side i shoppen. En kategori der ikke er online, kan ikke besøges af kunder.

Billeder på kategorier

Du kan uploade et eller flere billeder til hver kategori. Billederne kan bruges til kategori-bannere, ikoner i menuen eller visuelle oversigter. Du uploader billeder under fanen Billeder på redigeringssiden.

Billedernes rækkefølge kan ændres med drag-and-drop, og du kan tilføje en billedtekst (alt-tekst) til hvert billede. Du kan også vælge hvilket billede der skal bruges som Open Graph-billede, når kategorien deles på sociale medier.

SEO-indstillinger

Under fanen Felter til søgemaskiner finder du en række muligheder for at optimere kategorien til Google og andre søgemaskiner. For en komplet gennemgang, se SEO i Shoporama.

  • Meta-titel — Titlen der vises i søgeresultaterne. Anbefalet længde: 50-70 tegn.
  • Meta-beskrivelse — Teksten under titlen i søgeresultaterne. Anbefalet længde: under 160 tegn.
  • Kanonisk URL — Peger på den "rigtige" version af en kategoriside, hvis du har identisk indhold flere steder.
  • Open Graph — Titel og beskrivelse til sociale medier (Facebook, LinkedIn m.m.).
  • Primært søgeord — Det vigtigste søgeord for kategorien, bruges af AI-assistenten til at generere forslag.
  • Google-kategori — Tilknyt en Google-produktkategori, der bruges i dit Google Shopping feed.
  • Noindex — Aktivér for at bede søgemaskiner om ikke at indeksere denne kategori. Læs mere i Sæt noindex på en side, produkt eller kategori.

Du kan bruge dynamiske variabler i meta-titel og meta-beskrivelse: [YEAR] (årstal), [MONTH] (måned), [SEASON] (årstid) og [FREESHIPPING] (gratis fragt-grænse).

Sortering af produkter

Du kan bestemme hvordan produkter sorteres inden for en kategori. Under Avanceret finder du feltet Sortering med følgende muligheder:

  • Normal — Standardsortering baseret på den vægt du sætter manuelt.
  • Lagervarer øverst — Produkter på lager vises før udsolgte varer.
  • Alfabetisk — Sorterer produkter efter navn fra A til Z.
  • Product Score — Sorterer efter produkternes score (beregnet ud fra salg og popularitet).
  • Tilfældig — Viser produkter i tilfældig rækkefølge.

Du kan også sortere produkter manuelt med drag-and-drop via linket Produktrækkefølge på kategorisiden. Se Sortering af produkter i kategorier for en detaljeret guide.

Rækkefølge af kategorier

I kategorilisten kan du sætte en vægt (rækkefølge) på hver kategori. Lavere tal vises først. Ændr tallene og klik Gem rækkefølge.

Importér kategorier via CSV

Har du mange kategorier, kan du importere dem fra en CSV-fil. Gå til Kategorier → Import. Du kan importere følgende felter:

  • Navn, Beskrivelse A og B, Meta-titel, Meta-beskrivelse
  • URL (adresse), Billede-URL'er, Tag
  • Overordnet kategori (via navn eller ID)
  • Rækkefølge, I menuen, Online, Noindex
  • Google-kategori, Sortering, Ekstrafelter

CSV-filen skal have en headerrække, og du kan vælge separator og encoding ved upload. Shoporama matcher automatisk felterne fra filen til de korrekte kolonner. Se Importér kategorier via CSV for en detaljeret guide.

Du kan også eksportere alle dine kategorier som CSV-fil via Kategorier → Eksporter. Det er nyttigt til backup eller til at redigere mange kategorier i et regneark.

Avancerede indstillinger

Under fanen Avanceret finder du yderligere indstillinger:

  • Tag — Et internt tag til brug i dine templates, fx til at style bestemte kategorier anderledes.
  • Videresend ved tomme kategorier — Angiv en URL som kunden automatisk sendes til, hvis kategorien ikke indeholder nogen produkter.
  • Ignorér i søgning — Udeluk kategorien fra den interne søgefunktion på shoppen.
  • Ekstra-felter — Tilføj ekstra nøgle-værdi-par til kategorien (fx til brug i dit tema).
  • Valgfrie ord til intern søgning — Tilføj ekstra søgeord, så kategorien også dukker op ved søgninger på ord, der ikke er i navnet.

Kopiér og slet kategorier

I kategorilisten kan du markere en eller flere kategorier og vælge Kopiér valgte for at lave kopier. Du kan også slette kategorier med Slet valgte. Har du ved en fejl slettet en kategori, kan du læse Genskab en slettet kategori.

Tips til en god kategoristruktur

  • Hold det simpelt — Undgå for mange niveauer. 2-3 niveauer er typisk nok.
  • Tænk som kunden — Brug navne dine kunder forstår og søger på.
  • Undgå tomme kategorier — En kategori uden produkter giver en dårlig oplevelse. Brug "Videresend ved tomme kategorier" eller sæt den offline.
  • Udfyld altid meta-titel og meta-beskrivelse — Det hjælper med synligheden i Google.
  • Brug beskrivelser — Kategoribeskrivelser giver Google mere kontekst og forbedrer din SEO.
  • Brug landingssider til tværgående udvalg — Har du brug for at vise produkter på tværs af kategorier (fx "Nyheder" eller "Tilbud"), så brug landingssider i stedet.

Har du spørgsmål til kategoriopsætning, er du velkommen til at kontakte os på support@shoporama.dk.