Nødsituation

Ved akutte situationer eller nedbrud kan du sende en SMS til vores vagttelefon

Vagttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende information:

  • Dit navn og webshop
  • Beskrivelse af problemet
  • Dit telefonnummer for tilbageringning

Bemærk: Denne service er kun til kritiske situationer hvor din webshop er nede eller har alvorlige problemer. For almindelig support, brug venligst vores normale supportkanaler.

Fejlsøgning af E-conomic-integration

Guide til fejlsøgning af e-conomic-appen i Shoporama. Løs problemer med synkronisering, fejlede overførsler og forkert bogføring.

Læsetid: ca. 3 minutter
Shopejer

E-conomic-appen overfører automatisk ordrer fra Shoporama til dit e-conomic-regnskab. Denne guide hjælper dig med at løse de mest almindelige problemer.

Tjek først ordre-labels

Hver ordre, der berøres af appen, får automatisk et label, der viser status:

  • e-conomic-ok — Ordre er overført uden problemer
  • e-conomic-pending — Ordre venter på overførsel
  • e-conomic-failed — Overførsel fejlede. Klik på ordren for at se fejlbesked

Du kan filtrere ordrelisten på label for hurtigt at se alle ordrer med problemer.

Ordrer overføres ikke

  • Tjek at appen er installeret — Gå til Apps i Shoporama-admin og bekræft at e-conomic-appen er installeret og aktiv
  • Tjek API-nøglen — Hvis nøglen er ugyldig eller udløbet, fejler alle overførsler. Generér en ny nøgle i e-conomic og opdater appen i Shoporama
  • Tjek trigger-tidspunktet — Ordren overføres først når trigger-tidspunktet rammer (oprettelse, betaling eller afsendelse afhængigt af din indstilling)
  • Genoverfør manuelt — Fjern e-conomic-failed-labelen og tilføj e-conomic-pending for at trigge en ny overførsel

Forkerte beløb i e-conomic

  • Momszoner og momssatser — Shoporama sætter automatisk korrekt momszone i e-conomic baseret på kundens leveringsland og om kunden er privat (B2C) eller erhverv (B2B med CVR/EAN). Hvis tallene ikke stemmer, så tjek at dine momszoner i e-conomic er sat op til at håndtere både dansk salg, EU-salg og eksport. Læs mere i B2B-salg i Shoporama
  • Afrunding — Små afvigelser på et par øre kan skyldes afrundingsforskelle mellem systemerne
  • Valuta — Kontrollér at valutaen i e-conomic matcher ordrevalutaen, eller juster exchange rate i app-indstillingerne
  • Hjemland — Tjek at hjemlandet i app-indstillingerne er korrekt sat. Det styrer momszone-beregningen

Fejl ved overførsel

Hvis en specifik ordre ikke kan overføres, kan det skyldes:

  • Manglende kundeoplysninger — Manglende navn, adresse eller email kan forhindre debitor-oprettelse
  • Ugyldig produktgruppe — Den produktgruppe, du har valgt i app-indstillingerne, skal eksistere i e-conomic
  • Manglende betalingsbetingelser — Hvis betalingsbetingelser ikke er sat for ordertypen (kort eller EAN/faktura), kan fakturaen fejle
  • Manglende layout — Hvis det valgte fakturalayout ikke findes i e-conomic, fejler overførslen
  • Rate limit fra e-conomic — Ved meget store batches kan e-conomic begrænse indkommende kald midlertidigt. Vent et par minutter og prøv igen

Hvad med kreditnotaer?

Den nye e-conomic-app overfører ikke kreditnotaer automatisk. Når du krediterer en ordre i Shoporama, skal du selv oprette den tilsvarende kreditnota i e-conomic. Læs mere i artiklen om kreditnotaer og refundering.

Lager opdateres ikke

Den nye e-conomic-app synkroniserer ikke lagerbeholdning mellem Shoporama og e-conomic. Lager håndteres udelukkende i Shoporama. Hvis du tidligere brugte lagersynkronisering via den gamle SOAP-integration, må du nu vedligeholde lager kun i Shoporama.

Læs også artiklerne Opsæt e-conomic-integration, Sådan fungerer e-conomic-integrationen og Typiske fejl i e-conomic-integrationen for mere information.